Læreplan
Med den pædagogiske læreplan har vi et godt fundament for vores arbejde med børnene her i Børnelandet. Læreplanen er med til at sikre, at alle vores børn udvikler sig inden for de områder, som er vigtige både for deres første år og deres videre færd ud i verden.
Du finder vores læreplan nederst på siden.
Tilsynsrapport
Det er vigtigt, at de mange gode pædagogiske intentioner bevæger sig fra skrivebord til børneliv. Derfor bliver der hvert år ført tilsyn med det pædagogiske arbejde. Tilsynet udføres af pædagogiske konsulenter gennem observationer af børnenes hverdag i institutionen og dialoger med personale og forældre.
I tilsynsrapporten kan du få indblik i, hvordan vi arbejder med børnenes udvikling og sikrer en rigtig god hverdag for alle vores børn. I Børnelandet bruger vi tilsynsrapporten som udgangspunkt for det fremadrettede pædagogiske arbejde.
Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk). Pt er hjemmesiden ikke opdateret, og derfor er vores vedhæftet nedenunder.
Har du spørgsmål til tilsynsrapporten, er du velkommen til at kontakte den pædagogiske ledelse.
Nedenfor finder du desuden de pædagogiske handleplaner for arbejdet i Børnelandet. Dem arbejder vi med i en løbende proces: Vi besøger og genbesøger procedurer, evaluerer pædagogiske tiltag og forholder os i fællesskab til det daglige arbejde med at implementere det, vi har aftalt og besluttet.