Information til nye forældre
Københavns Kommune har en central pladsanvisning, som styrer kapacitet, indskrivning og udmeldelse af kommunens dagtilbud og fritidshjemstilbud. Se mere under Indskrivning og Udmeldelse.
Hvis du flytter til Københavns Kommune, kan du først skrive dit barn på venteliste til dagtilbud, når dit barn er flyttet til kommunen.
På institutionernes egne websites kan du læse mere om rundvisning, modtagelse af nye forældre og børn m.v.
Få indflydelse på dit barns hverdag
Som forælder i Københavns Kommune har du mulighed for at præge kommunens dag- og fritidstilbud. Læs mere om Indflydelse på dit barns hverdag på kk.dk.
Har dit barn et særligt pasningsbehov?
Københavns Kommune har en række tilbud til børn med særlige behov: specialinstitutioner, basispladser, basisdagpleje og støttepædagog. Hvis dit barns behov ikke kan imødekommes i et af de almene dagtilbud, skal barnet visiteres til en special- eller basisplads.
Læs mere om tilbuddene til Børn og unge med særlige behov på kk.dk, hvor du også finder de relevante kontaktoplysninger.